Som lagermedarbejder hos Mosaikhjørnet kan du se frem til en travl og udfordrende hverdag med alsidige arbejdsopgaver. Er det noget for dig? Så hører vi gerne fra dig hurtigst muligt.
Lidt om stillingen:
Varemodtagelse, truck-kørsel og IT-registrering
Du får skiftende opgaver inden for drift af lager, herunder varemodtagelse og forsendelse af varer samt registrering i vores IT-system, Navision.
Du har højst sandsynligt erfaring fra et lignende job, så du er en rutineret truckfører. Det er en fordel, hvis du har kendskab til Navision eller andet relevant lagerstyringsprogram.
Vores lager i Brøndby støtter vores tre forretninger i Glostrup, Brønshøj og Aalborg, så det er vigtigt, at du også trives med kundekontakt.
Da vi er et detailudsalg, arbejder vi også om lørdagen. Dette kompenseres med et fridagssystem.
Vi ønsker:
- At du er en udadvendt person
- At du er serviceminded
- At du har gode samarbejdsevner
- At du har ’gå på mod’
- At du har kørekort og truckcertifikat
- At du er en rutineret truckfører
- At du er fleksibel og kan arbejde selvstændigt
- At du har flair for IT – vi bruger Navision
Vi arbejder i en branche, som oplever stor udvikling, og vi forventer derfor, at du trives godt med forandringer. Vi lægger vægt på, at en ny kollega ser nye udfordringer som en spændende del af hverdagen og ikke som en begrænsning. Du udviser engagement og har en energisk og positiv fremtoning. Derudover har du gode samarbejdsevner, er kvalitetsbevidst, serviceminded og har en fleksibel indstilling til arbejdsopgaver og dine kolleger. Arbejdstiden vil ligge i tidsrummet kl. 07.00–17.30 fordelt på hverdag og 09.00-14.00 lørdag.
Ansøgning og kontakt
Der holdes løbende samtaler til den rigtige kandidat er fundet.
Mærk din ansøgning ”Lagermedarbejder” og send den til:
Mosaikhjørnet, Kirkebjerg Parkvej 1, 2600 Glostrup Att. Annette Iversen
Eller via e-mail til: Annette Iversen [email protected]