Ny farverig fliseserie slipper fantasien løs
Den nye Fantasia-fliseserie fås i et væld af former og i alle regnbuens farver. Her er det derfor kun fantasien, der sætter grænser.
Med den nye Fantasia-fliseserie er det slut med kedelige og glansløse fliser. Serien er nemlig lavet i glas og spejler dermed lysets farver i et æstetisk og smukt skær. Fantasia-flisen fås i flere former – blandt andet den populære muslingeform, som giver rummet et maritimt udtryk.
Den nye fliseserie kommer desuden i alle regnbuens farver og fås i både klassiske og stilrene nuancer samt kreative og farverige kombinationer. Fantasia giver dig således frit spil, og med den nye fliseserie er det dermed kun din fantasi, der sætter grænser.
