Nyt liv til Toldhuset: Mosaikhjørnet donerer fliser til restaurering af historisk bygning
04.02.2025
Ved Rungsted finder man Nordsjællands Veterantog — en forening drevet af en dedikeret gruppe frivillige, der arbejder for at bevare en vigtig del af Danmarks kulturarv. Deres indsats handler ikke blot om at holde de historiske lokomotiver kørende og gøre jernbanehistorien levende gennem arrangementer og togture i det nordsjællandske, men også om at skabe et inspirerende miljø for de mange frivillige. Et centralt element i denne vision har været restaureringen af Toldhuset, som nu fungerer som mandskabs- og mødehus for foreningen.
Da vi hos Mosaikhjørnet blev spurgt om at bidrage med fliser og materialer til projektet, så vi straks en fantastisk mulighed for at understøtte et projekt, der forener historie, kultur og fællesskab. Projektet talte særligt til Mosaikhjørnets ejer og økonomiansvarlige, Tanja Foged, hvis søn som barn var medlem af Nordsjællands Veterantogs børneklub, Skildpaddeklubben. Den personlige forbindelse gjorde projektet ekstra meningsfuldt for os.

Restaurering tro mod historien og moderne funktionalitet
Toldhuset blev bygget i 1909 som toldhus for rejsende, der kom med dampfærgen fra Malmø til Københavns Frihavn. Projektgruppen fra Nordsjællands Veterantog, som står bag restaureringen, havde et klart ønske om at bringe huset tilbage til dets oprindelige udseende, samtidig med at bygningen skulle tilpasses brugsbehov og bygningsreglementer.
Hos Mosaikhjørnet har vi mange års erfaring med at finde og levere fliser, der respekterer bygningers sjæl og oprindelige design – og som samtidig opfylder moderne funktionelle krav. I tæt dialog med projektgruppen valgte vi fliser, der kombinerer disse elementer på en måde, der var afgørende for projektet. Resultatet er smukke og funktionelle rum, hvor fliserne understøtter husets historie, praktiske funktioner og skaber et behageligt miljø for de frivillige.

Et bidrag til kulturarven
Vi er stolte af at have været en lille del af et projekt som dette og at have bidraget til en forening, der både værner om historien og skaber gode rammer for deres mange engagerede frivillige. Det er vores håb, at Toldhuset vil danne ramme om mange gode stunder for foreningens frivillige i mange år fremover.
Skal vi hjælpe dig med dit projekt?
Har du et unikt projekt, hvor historie og funktionalitet skal gå hånd i hånd? Kontakt vores projektafdeling – vi står klar til at hjælpe dig med at finde den rette løsning.
Du kan læse mere om Nordsjællands Veterantog og se aktuelle arrangementer og køreplaner her!
Hvis du er nysgerrig på foreningens arbejde med restaureringen af Toldhuset, kan du læse hele historien her!

Om Mosaikhjørnet
Mosaikhjørnet er din specialist inden for fliser og badeværelsesmøbler. Med vores mange års erfaring og dybe engagement i kvalitet og service hjælper vi både private, professionelle og projektkunder med at finde de helt rigtige løsninger. Besøg os i vores butikker i Glostrup, Brønshøj eller Aalborg, hvor vi altid står klar til at hjælpe dig med dit næste fliseprojekt.